Huitfeldt-monumentet i København
Foto af Huitfeldt-monumentet i København. På området nord for Toldboden i København blev der i 1886 rejst et Huitfeldt-monument efter en plan udkastet af professor Dahlerup. Omkring monumentets sokkel blev der opstillet kanoner opfisket fra vraget af Dannebroge. På soklens forside bemærkes en kanon, som er knækket, da skibet sprang i luften. De opstillede kanoner hører til Chr. IV´s såkaldte kongeserie. Soklens øverste del er prydet med bronceornamenter, bl.a. Huitfeldts portræt, udført af dekorationsmaler Fristrup. Søjlen over soklen af poleret granit med bronceforsiringer forneden og med broncekapital. Ovenpå søjlen står en engel med palmeblad i den ene hånd og pegende mod himlen med den anden. Figuren er modelleret af billedhugger Ring.