Danmark: Pengesedler 1875
Forsider af danske pengesedler fra 1875-serie:
1) 100 kroner 1875.
Sedlen, der er 19 x 11 cm, er trykt i bogtryk i blå farve.
Forsiden der er tegnet af H. Olrik, har to medaljoner. Til venstre Merkur, handelens gud med delfiner, til højre smedeguden Vulcan med tang og hammer, utvivlsomt et symbol på den fremvoksende industrialisering (jernstøberier og maskinfabrikker). I den ovale bladkrans er – helt i tidens stil – indbygget forskellige symboler. Seks putti holder symboler for de vigtige erhverv som handel, landbrug, industri og forsvar, mens de tre løver forneden må være Frederik IIIs sølvløver fra Rosenborg, der anskueliggør det danske våben. Træskærerarbejdet er udført af xylograf H.P.Hansen.
Bagsiden er tegnet af N.Fristrup og er dækket af reliefgravure med vandrette linjer. I midten er der værdiangivelse i løvkrans, omgivet af delfiner. De meget lodrette rammefelter har til venstre trefork og kornaks, til højre vinget merkurstav og kornaks./
2) 500 kroner 1875.
Sedlen, der er 18,5 x 10,5 cm er i kobbertryk, gråblå – undertiden kaldet mørkegrøn – i realiteten en næsten sort farve.
Forsiden er tegnet og graveret af J.Magnus-Pedersen som en let bearbejdet og moderniseret genanvendelse af G.F. Hetsch’ tilsvarende forside til 100 rigsbankdaler 1845. Medaljonhovederne er de antikke guder for handel og søfart, Merkur og Neptun. Nederst det kronede danske våben med tre løver og ni hjerter (1845-sedlen havde det ”store” kongelige våben) med Minerva, visdommens gudinde og Ceres, kornets gudinde, som skjoldholdere. Bagsiden, som er tegnet af N. Fristrup, var helt nyudviklet. Hovedmotivet er tre medaljoner. I midten kartouche med det kronede danske våben med tre løver og ni hjerter, indrammet af bygaks. Våbnet omgives af relieffer med profilportrætter af to af den danske guldalders ledende figurer, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted. Thorvaldsens relief er efter Christian Christensens berømte Thorvaldsen-medalje (der stadig uddeles af Kunstakademiet), mens H.C. Ørsteds portræt er efter forlæg af Ph. Chr. Batz – motivet blev efter Batz’ død benyttet til en H.C. Ørsted-medalje. Medaljonerne omgives af ege og laurbærkranse, mens rammen består af blad- og frugtmønster. Bagsiden er fremstillet i religefgravure – udtegnet ved hjælp af maskine på grundlag af modeller i metal./
3) Danmark, 10 kroner 1875.
Sedlen, der er 14 x 8,5 cm, er trykt med underbund i blåt bogtryk, hvorover er sort kobbertryk. Bagsiden er ikke forsynet med tryk og er altså blank.
Sedlen er tegnet af H. Olrik, mens gravuren er udført af Ph. Chr. Batz., hvis signatur ses med mikroskrift nederst på midtgravuren. Underbunden består af et regelmæssigt mønster med 10-tal indrammet af cirkler. Foroven det kronede rigsvåben i kartouche, beslægtet med kartouchen på bagsiden af 500-kronesedlen. Til venstre visdommens gudinde Minerva med ugle, skjold og spyd, til højre frugtbarhedsgudinden Ceres med kornneg. Den hvilende løve på våbenet må opfattes som skjoldholder for det danske våben. De cirkulære felter omkring værdiangivelsen 10 er udfyldt ved hjælp af guillochering, en særlig form for sikkerhedsgrafik, der blev frembragt med en mekanisk styret ridsestift. Metoden, der var kendt i 1800-tallet, anvendes stadig./
4) 50 kroner 1875.
Sedlen, der er 18,8 x 10,8 cm, er tryk i bogtryk i blå farve. Forsidens ramme, der er tegnet af J. Magnus-Pedersen, er ligesom 500-kronesedlens forside en let bearbejdet gengivelse af et ældre forlæg af G.F. Hetsch, 20 rigsbankdaler 1851. Venstre sidefelt har – indrammet af akantusløv – merkurstav, kornaks, en stiliseret plov samt et lille hjul, mens højre sidefelt, ligeledes i akantus, har trefork, bikube og en romersk inspireret skibsstævn. I underrammen beløbsfeltet indrammet af hvilende løver tilsyneladende nærmest inspireret af Thorvaldsens schweizerløve og kronet af en kammusling. I overrammen står med kompliceret kursivskrift ”Nationalbanken i Kjøbenhavn”. Forsidens tekst er tegnet af Ph. Chr. Batz.
Bagsiden, der er tegnet af N. Fristrup, er dækket af reliefgravure med vandret linjeføring. Hovedmotivet er værdiangivelsen indrammet af bladkrans samt seks rækker bier, utvivlsomt valgt dels på grund af insekternes dekorative værdi, dels som symbol på flid.
