{
  "id": 61222,
  "samling": "ES",
  "identifikation": "Hb.295",
  "betegnelse": "pil (flecha)",
  "klassifikationer": [
    {
      "term": "Pile til bue og armbrøst med kogger",
      "system": "OBJECT_CULTHIST_ETHNOGRAPHY"
    },
    {
      "term": "Weapons",
      "system": "OBJECT_CULTHIST_OCM"
    }
  ],
  "alternativeNumre": [],
  "beskrivelser": [
    "To pile med jernspidser. (Verbal beskrivelse)"
  ],
  "materialer": [
    {
      "part": "113067",
      "type": "vegetabilsk"
    },
    {
      "part": "49170",
      "type": "metaller"
    }
  ],
  "maalinger": [
    {
      "part": "99947",
      "type": "Længde",
      "vaerdi": 151.0,
      "enhed": "cm"
    }
  ],
  "haendelser": [
    {
      "id": "Es-148293",
      "titel": "Accession",
      "undertitel": "Gave",
      "beskrivelse": "Hændelse oprettet via retro-data - Under Hb 304 gives følgende oplysning, protokoltekst: No. 292-304 ere foræret til Museet tilligemed H.c. 642-59, H.d. 101-25 samt O.D.I a. 35-57 af Greven Ulrich Holstein (Holsteinborg) og ere alle samlede af ham under hans Reiser og Ophold i Brasilien.",
      "starttid": "01-01-1883",
      "sluttid": "31-12-1883",
      "lokalitet": {
        "koder": []
      }
    },
    {
      "id": "Es-904212",
      "titel": "Fremstilling",
      "undertitel": "Primær fremstilling",
      "beskrivelse": "Hændelse oprettet via retro-data - Protokoltekst: \"De ere de lig de ovennævnte Krigs- og Jagtpile (H 292-H 294), men de have bladformede Jernspidser og findes derfor kun hos de enkelte Kainganger, som ere kommen i Berøring med de Hvide. Disse Indianere forstaar navnlig hvordan at uddrage eller bearbeide Metaller.\" Kaingang; også kaldet Caingangue, Coroado, Coroados, Ingain (Boletim No 8, Museu do Índio, 1998, “Listagem dos nomes dos povos indígenas no Brasil”). Følge protokollen: Coroados, Kaingange.",
      "sluttid": "31-12-1882",
      "lokalitet": {
        "koder": [
          "Caingang (SM3)",
          "Sydlige Stater (Sydlige Stater)"
        ]
      }
    },
    {
      "id": "Es-1006441",
      "titel": "Fund/Indsamling",
      "undertitel": "Indsamling",
      "beskrivelse": "Hændelse oprettet via retro-data - Kaingang; også kaldet Caingangue, Coroado, Coroados, Ingain (Boletim No 8, Museu do Índio, 1998, “Listagem dos nomes dos povos indígenas no Brasil”). Følge protokollen: Coroados, Kaingange. Ulrich Holstein beskriver selv dele af sin rejse i artiklen ”Et Besøg ved Syvfaldet i Sydamerika,” bragt i Geografisk Tidsskrift, 1880, bind 4, s. 21-24. Han nævner ikke konkret nogle erhvervelser af genstande, men omtaler at han har genstande med til byttehandler med de oprindelige folk (se nedenfor). Her er et kort resumé af relevante hovedpunkter. D. 28. april 1876 forlod Holstein og hans følge den tyske bosættelse Dona Francisca i staten Santa Catarina mod den nyere tyske bosættelse São Bento, hvor de rejste fra igen d. 24. maj. Deres mål var bosættelsen ”Jatahy” i staten Paraná, hvortil de ankom 18. juni. Holstein skriver godt nok d. 18. juli i artiklen, men jævnfør de videre datoer nedenfor, giver det ikke mening, hvis de først ankom til Jatahy i juli måned. Om oppakningen på rejsen til Jatahy skrev Holstein: ”Fire Pakmuler bare Bagagen, Levnetsmidler, Ammunition, et Telt, Sager til Byttehandel med de indfødte samt endelig mine Instrumenter.” Holstein beskrev Jatahy som ”en af Civilisationens eller rettere Halvcivilisationens yderste Forposter.” Overfor Jatahy lå der en romersk-katolsk missionsstation. I Jatahy omtaler han to oprindelige folk. De første er ”Cayguás” (Cayowás), som ere nær i Slægt med de egentlige Guaranis,” som Holstein beskriver ernærer sig ved fiskeri og lidt agerbrug. Her er der formentlig tale om Guarani Kaiwá-folket. Det andet er ”Canues eller Coroados, d.v.s. de kronede, med Hentydning til, at de bære Haaret ligesom de katolske gejstlige,” som Holstein beskriver er nomader og jægere, der kun i meget begrænset omfang dyrker jorden. Her er der formentlig tale om Kaingang-folket. Fra Jatahy satte Holstein sammen med den derboende brasilianer Senhor Telemacho Barba kurs mod dét, han kaldte ”det store Vandfald,” ”Sete quesdas” eller ”Salta da lad Seite Cahidas,” de to sidste henviser til et vandfald med syv fald, der lå på grænsen mellem Paraguay og Brasilien. Her er der med al sandsynlighed tale om Foz do Iguaçu, de store vandfald på grænsen mellem Brasilien, Paraguay og Argentina. Holstein ville gerne besøge dét område, fordi han beskrev, at der stort set ikke havde været europæere dér. Han lejede fem kanoer og sejlede afsted fra Jatahy d. 2. juli med sin tjener Fritz, Sr. Telemacho, Telemachos 10-årige søn Eusebio og fem mænd fra et ikke navngivet oprindeligt folk. D. 19. juli befandt rejseselskabet sig på Paraná-floden og fik for første gang øje på vanddampene, der steg op fra de store vandfald. De brugte dagen på at udforske vandfaldene og slog sig ned i nogle midlertidige hytter som Sr. Telemacho havde bytte der ved tidligere besøg. Herefter skete der ikke så meget i forhold til indsamling. Holstein skrev godt nok ”Den næste Dag, den 20de Juli, underrettede Sr. Telemacho mig om, at den Indianerhøvding, som vi for en halv Snes Dage siden havde mødt paa Parapanéma og som kom fra Paraguay, havde sagt ham at vi ved Vandfaldet mulig vilde træffe paa Folk fra Paraguay.” Men resten af artiklen omtaler intet møde med oprindelige folk, ligesom Holstein heller ikke selv tidligere har beskrevet mødet med den omtalte mand, men han beskriver resten af artiklen i stedet naturen omkring vandfaldene, som jo så knytter sig til artiklens titel (AKD 2023).",
      "sluttid": "31-12-1882",
      "lokalitet": {
        "koder": [
          "Caingang (SM3)",
          "Sydlige Stater (Sydlige Stater)"
        ]
      }
    }
  ],
  "billeder": [],
  "indexId": "es-61222"
}