Kvinde fra King Island, Nome, efterår 1924
En ung kvinde (navn ukendt) fra King Island, med danseprydelser i hænderne. Denne kvinde er sandsynligvis fotograferet i Nome, hvor alle beboerne fra King Island tilbragte sommersæsonen. Ekspeditionen ankom til Nome d. 31. august 1924 hvor inuit fra alle mulige egne af Alaska var samlet, hovedsagligt for at sælge ting til turisterne. I løbet af sit ophold i Nome besøgte Knud Rasmussen King Island i en lille jolle, og han beskriver øen som et af de mest ugæstfrie steder, han nogen sinde havde været. Alligevel var beboerne fra King Island glade og tilfredse med deres stejle og vindblæste ø, og havde indrettet sig i huse bygget på svære stolper af drivtræ, der var fortøjet til de stejle klippesider med liner flettet af hvalroshud. Knud Rasmussen beskriver, hvorledes de navne, man havde givet månederne, gav et godt indtryk af beboernes liv og erhvervsforhold. Eksempelvis kaldtes oktober for ”Tyndis-måneden” fordi vinterkulden nærmede sig og isen begyndte at ligge sig i småsøerne. November kaldtes for ”Den måned, hvor man klatre op over fjældet”, hvilket henviser til, at man fra november ikke længere kunne tage på fangst fra selve bopladsen. I stedet måtte man hver morgen klatre op over fjeldet og søge ned til kysten på den anden side, eftersom havet ud for den sydvendte boplads endnu var isfrit og derfor uroligt på grund af det tiltagende dårlige vejr. Januar kaldtes for ”Vende om måneden” fordi solen nu vendte om fra sin vandring mod horisontens rand, og i stedet begyndte at stige tilbage op på himlen for atter at give dagen sit lys tilbage. Ekspeditionen tog afsked med Nome sidst i oktober 1924 for at påbegynde deres hjemrejse mod Danmark og Grønland.
