Skriv til os med spørgsmål, kommentarer, forslag eller andet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Email-adresse
Emne
Besked
* Udfyld venligst alle felter
Tranquebar, 1999
28. februar 1999
Download
Beskrivelse
Oplysninger fra giver: "Zions kg. nr. 2. Joh. von Kaufmann" Zions Kirke hører i dag under Church of South India og er samlingssted for den anglikanske menighed i Tranquebar og omegn. Det er den ældste eksisterende protestantiske kirke i Indien. På kirkegården bag Zions Kirke ses gravmonumenter over nogle af de mange danskere, som i 1700- og 1800-tallet døde i Tranquebar. Kirkegårdens gravstene blev i 1999 opmålt og registreret af Karin Kryger og Lisbeth Gasparski, som ved samme lejlighed tog en række fotos, hvilket var en grundig opfølgning af den registrering, som Hans Henrik Engqvist foretog i 1972 og Knud Heiberg i 1935. Zions Kirken blev i Tranquebar indviet i 1701 og havde en dansk præst ansat frem til 1845, hvor Tranquebar som dansk koloni blev overdraget til englænderne. Kirken blev opført som samlingssted for den europæiske menighed i Tranquebar, hvilket blandt andet ses af kirkebogens mange fortegnelser over foretagne bryllupper. Kirken afløste i 1701 den gamle kirkesal på Fort Dansborg. I 1780erne undergik Zions Kirken en betydelig renovering og fik da sit nuværende udseende. Arkitektonisk er bygningen præget af både europæiske og indiske stiltræk. Blandt andet det store spidsbuede hvælv, som dækker kirkerummet, er en konstruktion, som ofte er benyttet på indiske tempelbygninger. Tranquebar - eller Tharangampadi - er en stor landsby på Sydindiens Coromandelkyst. Mange af beboerne er beskæftiget med fiskeri eller erhverv relateret dertil. Der tales tamilsk, og de fleste er hinduer, men der er også mindretal af muslimer og kristne. I Indiens kolonitid fungerede Tranquebar som en dansk handelsstation fra 1620-1845. Stedet har en rig interkulturel historie, dokumenteret i historiske bygninger og skriftlige kilder samt etnografiske samlinger af genstande, fotos og optegnelser af folkeliv i fortid og nutid.
Tid
Datering
28. februar 1999
Senest opdateret
6. april 2020
Placering
Koordinater
Emneord
Kommentarer
Detaljer
Fotograf
Karin Kryger
Licens
Kilde
Karin Kryger
Fil-ID
ES-149943
Filnavn
KK-1999-1_005.tif
Original filstørrelse
72 MB
Original opløsning
4031x6240 pixels
Down­load JPEG
4031x6240 pixels - Licens: CC-BY-SA
Down­load original (TIFF Image)
4031x6240 pixels - Licens: CC-BY-SA - 72 MB
Tranquebar, 1999
Oplysninger fra giver: "Zions kg. nr. 2. Joh. von Kaufmann" Zions Kirke hører i dag under Church of South India og er samlingssted for den anglikanske menighed i Tranquebar og omegn. Det er den ældste eksisterende protestantiske kirke i Indien. På kirkegården bag Zions Kirke ses gravmonumenter over nogle af de mange danskere, som i 1700- og 1800-tallet døde i Tranquebar. Kirkegårdens gravstene blev i 1999 opmålt og registreret af Karin Kryger og Lisbeth Gasparski, som ved samme lejlighed tog en række fotos, hvilket var en grundig opfølgning af den registrering, som Hans Henrik Engqvist foretog i 1972 og Knud Heiberg i 1935. Zions Kirken blev i Tranquebar indviet i 1701 og havde en dansk præst ansat frem til 1845, hvor Tranquebar som dansk koloni blev overdraget til englænderne. Kirken blev opført som samlingssted for den europæiske menighed i Tranquebar, hvilket blandt andet ses af kirkebogens mange fortegnelser over foretagne bryllupper. Kirken afløste i 1701 den gamle kirkesal på Fort Dansborg. I 1780erne undergik Zions Kirken en betydelig renovering og fik da sit nuværende udseende. Arkitektonisk er bygningen præget af både europæiske og indiske stiltræk. Blandt andet det store spidsbuede hvælv, som dækker kirkerummet, er en konstruktion, som ofte er benyttet på indiske tempelbygninger. Tranquebar - eller Tharangampadi - er en stor landsby på Sydindiens Coromandelkyst. Mange af beboerne er beskæftiget med fiskeri eller erhverv relateret dertil. Der tales tamilsk, og de fleste er hinduer, men der er også mindretal af muslimer og kristne. I Indiens kolonitid fungerede Tranquebar som en dansk handelsstation fra 1620-1845. Stedet har en rig interkulturel historie, dokumenteret i historiske bygninger og skriftlige kilder samt etnografiske samlinger af genstande, fotos og optegnelser af folkeliv i fortid og nutid.