Ritenbenk, Saqqaq
Krabbe, Th. N.:Grønland - dets natur, beboere og historie, Levin og Munksgaards Forlag, 1929, tavle 81: "Kolonien Ritenbenk set omtrent fra Nord. Den ligger paa en lille Ø ved Vestsiden af den store Ø Arveprinsens Ejland og er beliggende paa 69⁰ 45' nordlig Bredde. Dens Navn, som man kunde tænke sig havende noget at gøre med Ride (tretaaet Maage) og Bænk i Betydning Hylde paa et Fuglefjæld, har et helt andet Ophav, idet det skal være dannet ved Omstilling af Bogstaverne i Navnet Berkentin (en tidligere Minister). Dens Anlægsaar tør sættes til 1781. Ritenbenk hører til de mindre Kolonier, hvad Befolkningsantal angaar; i 1918 havde den kun 1 Dansk og 148 Grønlændere. Fast Læge har Kolonien ikke. S/S "Godthaab" ses liggende paa Havnen; Lige under ses Bestyrerboligen, som er Koloniens største Bygning. De øvrige offentlige Bygninger er de for en Koloni sædvanlige (jfr. Forklaringen til Tavle 60). I Baggrunden ses det høje Gnejsfjæld Kangek ovre paa selve Arveprinsens Ejland."