Teskål
Te-ceremonien stammer oprindeligt fra Kina, men nåede sin endelige udformning i Japan i 1500-tallet. Under indflydelse af zen-buddhismen skabtes der her et nøje fastlagt ritual omkring den enkle handling at drikke en kop grøn te. Der opstod en særlig æstetik omkring tehusene, tehaverne og de redskaber, der blev anvendt til ceremoien. i teskålen anbringes tepulver, som slemmes op i varmt vand ved hjælp af et piskeris af bambus. Raku-keramik. Mål: 8 cm. høj. Japan, 1800-tallet. Museumsnummer Ac.769.