Visitkortmappe til ophængning
Visitkortmappen repræsenterer 1800-tallets borgerskabs forkærlighed for ritualiserede omgangsformer. Mappen har fire "lommer" til visitkort. På "lommernes" forside er brogede stik med bl.a. jagtscener. Personerne er iført middelalderlige dragter. Stilen er nyrokoko. Fra Odense.