Himmelbreve, 2 stk.
Himmelbreve som skulle beskytte ejerne mod ulykker og sygdom. Ifølge teksten i brevene er de sendt fra himlen i året 1724, og herefter skrevet af. De skal give beskyttelse mod kugler, sværd etc. Desuden kan brevene hjælpe til at stille blødning ved nævnelse af treenighedens navne. Endvidere advares mod synder som arbejde på søndagen, falsk vidnesbyrd mod næsten, begærlighed, og formanes til anger og tro, for at fortabelsen ikke skal ramme synderne.