Fiskerlandsby, Guineakysten
Billedet er håndkoloreret og stammer fra lysbilledserie benævnt: "Mellem- og Vestafrika". I serien er oprindeligt 36 lysbilleder. På dias er påsat labels: "V. Richter. København." og "35. Fiskerlandsby på Guineakysten". Firmaet V. Richter producerede, kuraterede og distribuerede lysbilledserier i primært 1920'erne og 1930'erne. Meddelelsesbog til bemærkninger om lysbilledserien samt maskinskrevet manuskript medfølger. Teksten i manuskriptet til pågældende billede er: ”Billede nr. 35. Fiskerlandsby på Guineakysten. Langs kysten bor en mængde negre, der ernærer sig som fiskere, og som ved deres daglige omgang med brændingen er blevet dygtige søfolk. Nogle af negrene kan føre deres slægt tilbage til efterkommere efter de danske besætninger på forterne. Enkelte negerfamilier bærer endog den dag i dag danske efternavne”. Seriens tekst og billedvalg er af Viggo Hansen, cand.mag. Dias måler ca. 8 x 8 cm.