Røgstue i Skåle i Færøerne
Røgstue fra Skåle med grugva (ildsted) anbragt i det ene hjørne. Ildstedet er bygget af store, flade sten. Uldent eldband med eldkrokur af træ. På dørstolpen over den gamle kone en skindpose til salt. Den gamle kone, Frederikke Marie Joensen, er parat til at gå ud at malke. Sine bare fødder har hun skjult under skørtet. Malkebøtten står på gulvet foran hende. I hænderne har hun haft, det tykke uldbånd, hvormed koens bagben bindes sammen, når man malker ude. Man sidder i regelen med det ene knæ på jorden, når man malker ude. Helt til venstre følgemanden, der har fulgt fotografen til stuen. (oplysningerne er givet af Hans M. Debes,Torshavn;et barnebarn af Frederikke Marie Joensen). Foto: Johannes Klein 1898.