Pige med hund, 1913
Privatoptagelse, benævnt foto nr. 62 i album tilhørt Olga Daverkosen (23/8 1873 - 19/6 1972). I albummet om dette motiv: "[Maj Maud] Bitten". Albummet indeholder 101 negativer (omk. 11 x 8,5 cm). Forrest i albummet fortrykte blade med Olga Daverkosens egne håndskrevne notater med blyant, beskrivende de enkelte motiver. Albummet består af omslag af pap, beklædt med grønt shirting. På forsiden munder omslaget ud i en klap, hvorpå trykknap i forgyldt metal. I albummet 100 nummererede lommer i klart papir, til negativer, nogle lommer tomme, andre med flere negativer. Forrest fortrykte blade til notater inddelt i tre kolonner: "NO. OF/NEG.", "SUBJECT" samt "FOLIO." Bagpå påklistret label med blå kant, hvorpå med sort pen: "Nr. 3/1912 - 1913". Olga Daverkosen, født Josephsen, blev gift 5.5. 1894 med Edmund Daverkosen (8/3 1854 - 29/10 1918), direktør for Klædefabrikken I.C. Modeweg & Søn A/S, Brede. Parret boede i Brede Hovedbygning.