Fransk ur på Skovsgaard
Fransk ur på væghylde. Bagpå fotografiet påskrift: "Det gl. franske Uhr, som stod i den store Stue på Skovsgaard og 2 af de fine Merskumspiber også fra Flenstofte 41". Giver oplyser at påskriften formentlig stammer fra hendes slægtning Edith Sofie Rosenmeier (f. 20.maj 1884 eller 1886. d. 1966), der voksede op på Flenstofte, en herregård på Sydfyn ved Dreslette og Hårby. Hun var datter af forpagter A. Damsbo. Omkr. 1913 blev hun gift med fuldmægtig (i Ribe stiftsamt fra 1898) Jens Peter Rosenmeier, der kom som pensionær på herregården. I perioden 1919-1949 boede de til leje på Skovsgaard.