Kaméer af kongerækken: Svend Estridsen (Svend 2.), konge 1047-1076
Forside af kaméen, der skildrer Kong Svend Estridsen (Svend 2.), 1019-1076, der var konge af Danmark fra 1047-1076.
Han var søn af Ulf Jarl og Estrid Svendsdatter, og tilbragte sin barndom i England. Estrid Svendsdatter var datter af Svend Tveskæg og søster til Knud den Store. Hardeknud gør Svend Estridsen til jarl i Danmark. Magnus den Gode, Olaf den Helliges søn, overtog tronen efter Hardeknud, og Svend Estridsen trådte i Magnus' tjeneste som jarl over Jylland, hvor han tilmed svor troskabsed.
Eden blev brudt, og Svend Estridsen drog til Sverige. Svend Estridsen forsøgte løbende at kæmpe sig til magten, men uden succes. Først ved Magnus' død i 1047 lykkedes det Svend Estridsen at komme til tronen.
Svend Estridsen var gift flere gange, men havde tilsyneladende ikke efterladt sig ægtefødte sønner. Han havde et stort antal frillebørn, hvor fem af dem blev konger; Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels.
Efter hans død overtog Harald Hen tronen i Danmark.
