Fingerring
Fingerring af guld, tynd og smal med en massiv plade af guld, hvor der er isat en rød sten. Indvendig diameter: 19,5 mm. Vægt: 5,1 g. På ringens bagside findes en runeindskrift indridset: "AROTA AGLAGALA LAGA": arota menes at være det græske "areté" = dyd, og agla gentaget tre gange med ombyttede bogstaver, er dannet af begyndelsen til den hebraiske sentens: "attah gibbor leolam adonai" = Du er stærk i evighed, Herre!
Ringens nordiske ejer har betragtet den som en talismand. Fundet som løsfund ved pløjning på Lundsgård klint i Revninge på Fyn i 1821.
Datering: ca. 1100