Västra Strö-runesten 1
Västra Strö-monumentet i Skåne består af en langstrakt lav, naturlig forhøjning, Tulshøj, med rejste sten rundt om. To af de syv sten er runesten, de andre fem bautasten. Indskriften på denne sten lyder 'Fader lod hugge disse runer efter Asser, sin broder, som fandt døden nordpå i viking.'