Stentoften-runesten
Runestenen omtales første gang af Joh. Liljegren omkring år 1830, hvor stenen lå nord for Sölvesborg slotsruin. I et senere brev fra provst O. Hammer fra 14/12 1860 i Vitterhetsakademiens arkiv i Stockholm angives fundåret som 1823, ligesom fundstedet beskrives nøjere: Iflg. Hammer lå stenen med indskriftsiden nedad og omgivet af fem skarpkantede, større stene, der var nedsat i jorden i en femkant. Iflg. Karl-Gösta Thorngren var der på samme mark flere mindre bautastene, og muligvis kan det heraf sluttes, at stenen har indgået i et større monument i stil med Björketorp-stenen. I 1864 blev stenen flyttet til Sölvesborg Kirkes våbenhus. Indskriften lyder 'Med ni bukke (og) ni hingste gav HaþuwulfR (Hådulv) godår. HariwulfR (Hærulv) ... Himmelglansrunerækken skjuler jeg her, kraftruner. Uafladelig med argskab, troldomsdødens den, der bryder det [mindesmærket].'
