Skriv til os med spørgsmål, kommentarer, forslag eller andet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Email-adresse
Emne
Besked
* Udfyld venligst alle felter
Pariserkanden, vinkande, vandkande
1. januar 1970 - 19. januar 2015 2 emneord
Download
Beskrivelse
Pariserkanden er en vin- eller vandkande af forgyldt sølv og halvt gennemskinnelig (translucid) emalje, lavet omkring 1330 i Paris. På Nationalmuseet kan man se en disk og en kalk, der er lavet på samme tid og i samme teknik som kanden og kan have hørt sammen med den som et altersæt (Parisersættet). Der dog også mulighed for, at kanden har været benyttet uafhængigt af disk og kalk til bordbrug i verdslige sammenhænge. Kanden er 22,5 cm høj (inklusiv lågknoppen) og foden måler 8,3 – 10,7 cm i diameter. Den er sekssidet, af forgyldt sølv med emaljefigurer/scener på fod, sider i to niveauer og låg – således i alt 24 afbildninger samt tre fabeldyr på hanken. Tuden, der har aldrig været emaljeret, er formet som en vandspyr på datidens franske katedraler, et djævleagtigt vinget fantasihoved, der gaber over et (udløbs)rør. Farverne er forskellige: stærke blå i felterne, røde i hvælvingerne, mens personernes dragter er i gule nuancer, rødlilla, grønne og gråblå. Billedfremstillingerne falder i fire dele: Hovedfrisen på korpus med scener fra en historie om en ung mand og et festmåltid, og mindre billeder af forskellige børnelege ovenover. På foden og over på låget ses menneskefigurer, der alle rider på fabeldyr, eller de er fabeldyr med menneskekroppe; dog med undtagelse af et billede på låget, der viser et fabeldyr som på hanken. Alterkanden blev i 1703 skænket til det kongelige Kunstkammer i København, men hvor den kom fra, ved man ikke med sikkerhed. Kunstkammerprotokollen meddeler ganske vist, at kong Frederik 2. havde fået den forærende under felttoget i Ditmarsken i 1559, men mange af den slags oplysninger om kunstkammertings oprindelse og tidligere ejere har vist sig ret upålidelige. Hvad den samtidige kalk og disk angår, bærer disken en indskrift med årstallet 1333 og navnet på giveren, en i øvrigt ukendt Petrus Regneri, Peder Regnersøn, muligvis en munk i Sorø. Frederik 2.s dronning, Sofie, skænkede kalk og disk til Helsingør Sct. Marie Kirke i 1586, og de to dele kom herfra til Oldnordisk Museum, som Nationalmuseet hed, i 1887. Kanden kom til Oldnordisk Museum i 1849 efter kunstkammerets opløsning. Det aktuelle billede her er fra hovedfrisen på korpus og viser en scene udenfor huset, hvor faderen og moderen (?) forgæves forsøger at holde sønnen (?) tilbage?. Hans dragt er gul, mens ægteparrets har været purpur og grøn. Datering: o. 1330
Tid
Datering
1. januar 1970 - 19. januar 2015
Senest opdateret
7. april 2020
Placering
Koordinater
Emneord
Nationalmuseet
AI
julepynt, medaljon
Kommentarer
Detaljer
Fotograf
Lennart Larsen
Licens
Kilde
Nationalmuseet, Danmark
Fil-ID
DMR-170118
Filnavn
img375 - Kopi.tif
Original filstørrelse
37 MB
Original opløsning
1659x1652 pixels
Down­load JPEG
1659x1652 pixels - Licens: CC-BY-SA
Down­load original (TIFF Image)
1659x1652 pixels - Licens: CC-BY-SA - 37 MB
Pariserkanden, vinkande, vandkande
Pariserkanden er en vin- eller vandkande af forgyldt sølv og halvt gennemskinnelig (translucid) emalje, lavet omkring 1330 i Paris. På Nationalmuseet kan man se en disk og en kalk, der er lavet på samme tid og i samme teknik som kanden og kan have hørt sammen med den som et altersæt (Parisersættet). Der dog også mulighed for, at kanden har været benyttet uafhængigt af disk og kalk til bordbrug i verdslige sammenhænge. Kanden er 22,5 cm høj (inklusiv lågknoppen) og foden måler 8,3 – 10,7 cm i diameter. Den er sekssidet, af forgyldt sølv med emaljefigurer/scener på fod, sider i to niveauer og låg – således i alt 24 afbildninger samt tre fabeldyr på hanken. Tuden, der har aldrig været emaljeret, er formet som en vandspyr på datidens franske katedraler, et djævleagtigt vinget fantasihoved, der gaber over et (udløbs)rør. Farverne er forskellige: stærke blå i felterne, røde i hvælvingerne, mens personernes dragter er i gule nuancer, rødlilla, grønne og gråblå. Billedfremstillingerne falder i fire dele: Hovedfrisen på korpus med scener fra en historie om en ung mand og et festmåltid, og mindre billeder af forskellige børnelege ovenover. På foden og over på låget ses menneskefigurer, der alle rider på fabeldyr, eller de er fabeldyr med menneskekroppe; dog med undtagelse af et billede på låget, der viser et fabeldyr som på hanken. Alterkanden blev i 1703 skænket til det kongelige Kunstkammer i København, men hvor den kom fra, ved man ikke med sikkerhed. Kunstkammerprotokollen meddeler ganske vist, at kong Frederik 2. havde fået den forærende under felttoget i Ditmarsken i 1559, men mange af den slags oplysninger om kunstkammertings oprindelse og tidligere ejere har vist sig ret upålidelige. Hvad den samtidige kalk og disk angår, bærer disken en indskrift med årstallet 1333 og navnet på giveren, en i øvrigt ukendt Petrus Regneri, Peder Regnersøn, muligvis en munk i Sorø. Frederik 2.s dronning, Sofie, skænkede kalk og disk til Helsingør Sct. Marie Kirke i 1586, og de to dele kom herfra til Oldnordisk Museum, som Nationalmuseet hed, i 1887. Kanden kom til Oldnordisk Museum i 1849 efter kunstkammerets opløsning. Det aktuelle billede her er fra hovedfrisen på korpus og viser en scene udenfor huset, hvor faderen og moderen (?) forgæves forsøger at holde sønnen (?) tilbage?. Hans dragt er gul, mens ægteparrets har været purpur og grøn. Datering: o. 1330