Elfenbensplade, bogbindsplade, relief Kristusgruppe
Elfenbensplade. Højde: 23,2 cm. Bredde indtil 12 cm (men ufuldstændig). Tykkelse: 1,2 cm. På forsiden er udskåret i højt relief en Kristusgruppe under en baldakin af gennembrudt "kniplingsværk" båret af søjler af gennembrudte skafter. Byzantisk arbejde. På suppedaneum har en nordbo skåret Jesu navn med runer. På pladens bagside er indriset en Maria-figur. Sandsynligvis midterfelt i et "Triptykon" (altertavle bestående af et midtparti og to bevægelige, halvt så brede sidefløje), hvis fløje har hængt på skinner, som har været anbragt på pladens øvre og nedre kant. Relieffet er fundet af Dr. med. Jørgen Møller, København, i et skuffemøbel som han havde arvet efter sine forældre, der begge var af jysk herkomst. Hans far havde i en tid været herredsfuldmægtig i Vestervig, og der foreligger derfor en mulgihed for, at stykket stammer fra den egn.
Datering: Begyndelsen af 1000-tallet (Byzans)
Datering: 1000-årene.