Elfenben, gruppe med de hellige tre konger Maria og Jesusbarnet
Figurgruppe skåret i elfenben. Højde: 17 cm. Gruppen forestiller De hellige Tre Kongers tilbedelse af jomfru Maria og Jesusbarnet. Maria sidder på en tronstol med Jesus på skødet. Under sine fødder træder hun symbolet på hedenskabet: en drage. Jesus griber om en guldring, som en af kongerne knælende rækker frem. De to øvrige konger står afventende med deres gaver, røgelse og myrrah. Figurerne har været delvist bemalede og forgyldte. Øjnene har belægning i sølvfolie, og i klædedragternes halslinninger har der siddet farvede smykkesten.
Oprindelsessted ukendt, men figurgruppen befandt sig i Ole Worms samling allerede i begyndelsen af 1600-årene.
Datering: Begyndelse af 1200-årene.