Seikilos-stelen
Seikilos-stelen stammer fra Smyrna i Vesttyrkiet, som i antikken var græsk territorium. Den er et gravmonument fra 1. årh. e.Kr. og på den er bevaret en tolv linjer lang indskrift. De fem linjer nævner manden der dedikerede stelen, Seikilos, mens de resterende syv linjer er et lille digt med musikalske notationer, i form af bogstaver og symboler mellem linjerne. Den nederste linje, som er beskadiget, nævner bl.a. kvindenavnet Euterpe, det kan måske give et fingerpeg om, hvem stelen var et gravmonument for. Indskriften fortæller intet om Seikilos selv, så det vides ikke hvem eller hvad han var. Måske en komponist eller korleder …
Der kendes i dag ca. 50 eksempler på antik musik fra klassisk til romersk tid, hvoraf hovedparten er tekst skrevet på papyrus fra romersk tid. Men kun tre er i sten. To er fragmenter fra athenernes skatkammer i Apollo-helligdommen i Delfi fra ca. 127 f.Kr., som kan ses på museet i Delfi, og den sidste er Seikilos-stelen. Skønt materialet er sparsomt, viser det, at grækerne havde udviklet et nodesystem i 3., måske 4. årh. f.Kr. Det blev formentlig kun anvendt af professionelle komponister og korledere, mens andre lærte melodier ved at lytte til dem.
Den danske oversættelse af dedikationen og digtet:
Jeg er en gravsten, et ikon. Seikilos placerede mig her, som et evigt tegn på det udødelige minde.
Skjul ikke dit lys så længe du lever,
sørg aldrig helt til bunds,
livet løber kun en kort stund,
tiden sætter en fast termin
Seikilos Euterpe …
Der er intet der tyder på, at det græske nodesystem overlevede ind i middelalderen. Men i tekster fra byzantinsk tid og den tidlige renæssance er der tilføjet notationer efter det græske system.
Højde: 61 cm. Diameter foroven: 20,5 cm, forneden: 25,5 cm.
Datering: 100-tallet e.Kr.
