{
  "id": 425726,
  "samling": "Mom",
  "identifikation": "D 1119/2015",
  "betegnelse": "Guldring med emalje og syv slebne diamanter, ren.",
  "alternativeNumre": [
    {
      "type": "Nationalmuseets journalnummer",
      "nummer": "2015-011425"
    },
    {
      "type": "Tidligere journalnummer",
      "nummer": "ØHM 1083"
    }
  ],
  "beskrivelser": [
    "Guldring med syv slebne diamanter. Ringen er en størrelse ca. 52, dvs. 52 mm i indre omkreds, som nu til dags er en lille damestørrelse. Ringen er blevet forstørret ved pånitning af et længere stykke ringskinne,\r\nsom er fastgjort med to guldnitter i hver side. Derfor har ringen oprindelig været endnu mindre og har måttet udvides, enten fordi ejerinden blev ældre og fik tykkere knoer på fingrene, eller fordi den blev foræret videre til en anden kvinde med tykkere fingre. Vægten er 7,271 g. Guldet er lidt over 22 karat, hvilket er en meget ren og derfor blød legering med mere end 90 % guld. Hele den oprindelige fingerring\r\ner støbt og derpå efterbearbejdet. Den er dekoreret med snoede volutter og knopper. Ringens pryd er de syv diamanter, som hver fastholdes af guldindfatninger langs stenens bredeste sted og af fire\r\nsmå guldkløer. De største diamanter sidder i en klynge med en stor i midten flankeret af fire mindre. De er alle fem pyramideformede og dermed spidse, på engelsk point-cut (spidsslebne). Egentlig er det misvisende at tale om slibning, for bortset fra eventuel fjernelse af urenheder i overfladen har\r\nde simpelthen diamanters naturlige krystalform som ottesidede dobbeltpyramider. Diamanter, som indtil 1700-tallet kun kendtes fra Indien og måtte importeres derfra, er jordens hårdeste ædelsten, og de kan kun slibes med diamantstøv. Længe foretrak europæerne at bruge den naturlige diamant, fordi dens form er så harmonisk, og slibning er en vanskelig teknik, men i 1400-tallet begyndte man i Europa at flække og slibe spidsen på en naturlig diamant af, så der opstod en flad overside, den såkaldte taffelslibning, der gav stenen reflekterende lysbrydninger. Det er sådanne to taffelslebne diamanter, der sidder på hver sin skulder af Kærstrup-ringen. På ringen har der været en emaljebelægning i klare farver, men emaljen var sårbar over for stød, og der er kun få fragmenter tilbage. En lysegrøn, transparent emalje har smykket de øvre dele af volutterne lige under de fem fatninger, men de få rester kan kun ses i en lup. En lyse- eller\r\nmellemblå emalje ligger ret velbevaret i små felter på ringens skuldre. På indfatningens underside er der graveret planteranker, som er udfyldt dels med den blå, dels med en mørkegrøn emalje (fig.10), der også anes på ydersiden ved den ene taffelslebne diamant."
  ],
  "materialer": [
    {
      "part": "320952",
      "type": "guld"
    },
    {
      "part": "320952",
      "type": "diamant"
    },
    {
      "part": "320952",
      "type": "emalje"
    }
  ],
  "maalinger": [
    {
      "part": "320952",
      "type": "Diameter",
      "vaerdi": 5.2,
      "enhed": "cm"
    },
    {
      "part": "320952",
      "type": "Vægt",
      "vaerdi": 7.271,
      "enhed": "gram"
    }
  ],
  "haendelser": [
    {
      "id": "Mom-544917",
      "titel": "Accession",
      "undertitel": "Danefæ",
      "starttid": "09/12/2014",
      "lokalitet": {
        "angivelser": "NM II"
      }
    },
    {
      "id": "Mom-544918",
      "titel": "Fund/Indsamling",
      "undertitel": "Detektorfund",
      "starttid": "01/06/2014",
      "sluttid": "30/06/2014",
      "lokalitet": {
        "angivelser": "130 - KÆRSTRUP - 090502"
      }
    }
  ],
  "billeder": [
    {
      "id": "DMR-212215",
      "kilde": "Cumulus",
      "type": "Still",
      "undertype": "Standard",
      "filnavn": "DMR_425726_a.tif"
    },
    {
      "id": "DMR-212216",
      "kilde": "Cumulus",
      "type": "Still",
      "undertype": "Standard",
      "filnavn": "DMR_425726_b.tif"
    }
  ]
}