Pariserkanden, vinkande, vandkande
Pariserkanden er en vin- eller vandkande af forgyldt sølv og halvt gennemskinnelig (translucid) emalje, lavet omkring 1330 i Paris. På Nationalmuseet kan man se en disk og en kalk, der er lavet på samme tid og i samme teknik som kanden og kan have hørt sammen med den som et altersæt (Parisersættet). Der dog også mulighed for, at kanden har været benyttet uafhængigt af disk og kalk til bordbrug i verdslige sammenhænge. Kanden er 22,5 cm høj (inklusiv lågknoppen) og foden måler 8,3 – 10,7 cm i diameter. Den er sekssidet, af forgyldt sølv med emaljefigurer/scener på fod, sider i to niveauer og låg – således i alt 24 afbildninger samt tre fabeldyr på hanken. Tuden, der har aldrig været emaljeret, er formet som en vandspyr på datidens franske katedraler, et djævleagtigt vinget fantasihoved, der gaber over et (udløbs)rør. Farverne er forskellige: stærke blå i felterne, røde i hvælvingerne, mens personernes dragter er i gule nuancer, rødlilla, grønne og gråblå.
Billedfremstillingerne falder i fire dele: Hovedfrisen på korpus med scener fra en historie om en ung mand og et festmåltid, og mindre billeder af forskellige børnelege ovenover. På foden og over på låget ses menneskefigurer, der alle rider på fabeldyr, eller de er fabeldyr med menneskekroppe; dog med undtagelse af et billede på låget, der viser et fabeldyr som på hanken.
Alterkanden blev i 1703 skænket til det kongelige Kunstkammer i København, men hvor den kom fra, ved man ikke med sikkerhed. Kunstkammerprotokollen meddeler ganske vist, at kong Frederik 2. havde fået den forærende under felttoget i Ditmarsken i 1559, men mange af den slags oplysninger om kunstkammertings oprindelse og tidligere ejere har vist sig ret upålidelige. Hvad den samtidige kalk og disk angår, bærer disken en indskrift med årstallet 1333 og navnet på giveren, en i øvrigt ukendt Petrus Regneri, Peder Regnersøn, muligvis en munk i Sorø. Frederik 2.s dronning, Sofie, skænkede kalk og disk til Helsingør Sct. Marie Kirke i 1586, og de to dele kom herfra til Oldnordisk Museum, som Nationalmuseet hed, i 1887. Kanden kom til Oldnordisk Museum i 1849 efter kunstkammerets opløsning.
Det aktuelle billede her er fra nederste billedrække på korpus og viser: Klarinetblæsende, venstrevendt ”kentaur” med flagermusagtige vinger. Bagkroppen er et loddent udyrs med busket hale, menneskekroppen er iført et langt, fodsig gevandt, nu uden farvespor.
Datering: o. 1330
