Akvamanile, aquamanile
To akvamaniler, begge af malm. Den første forestiller en rytter med harnisk og tøndehjelm til hest, i højre hånd holder han et sværd. På hestens hals, ryg samt på sadlens bagside findes enkelte brudhuller. Fransk/nederlandsk arbejde. Datering: 1200-tallet. Tilkommet Nationalmuseet som gave fra ukendt i 1907. Den anden akvamanile, der forestiller en løve med en menneskefigur i gabet, som fungerer som hældetud - menneskehovedet, der tillige har fungeret som prop i tuden, mangler. Som låg har tjent en nu bortkommet krone, der har været placeret på løvens hoved. Akvamanilen, der er 30,3 cm. høj, er tilbyttet Nationalmuseet i 1873. Stammer sandsynligvis fra et værksted i Hildesheim, Tyskland. Datering: 1200-1250.